Menu

Cool Kids

image
24. juni 2022 kl. 13:26

FIF Hillerød - Cool Kids er et tilbud til børn og unge mellem 7 og 14 år med et mildt fysisk handicap der gør at de ikke kan spille på almindelige fodboldhold. Forudsætning for at spille er udover lysten at spillerne kan gå/løbe selv uden hjælpemidler.

Holdet startede i august 2022.

 

Foreningsport = Fællesskaber

Målet med holdet er at børn med mildere fysiske funktionsnedsættelser kan have det sjovt og udvikle sig i en foreningssport sammen med ligesindede fodboldspillere. Leg med bolden og gentagelser er ofte et vigtigt udgangspunkt for spillerne. Fælleskabet er vigtigt og Cool Kids spillerne skal have lov til at ”lege/spille fodbold”, ”snakke fodbold”, ”lære at træne på et hold” (positiv disciplin) i trygge og positive omgivelser.

 

Træning

Hele gruppen trænes, trods aldersspændet sammen en gang om ugen og er tilrettelagt, så der tages hensyn til den enkelte spillers særlige forudsætninger.

Det hele styres af Martin som har flere år erfaring med træning af børnehold og har en DBU C-licens. Det er frivilligt arbejde og grundet det er en handicapsport vil forældre på frivilligt basic blive inddraget i træningen.

 

Tid og sted

Cool Kids træner fast på FIF Hillerøds anlæg på Milnersvej 37, 3400 Hillerød som er byens ældste og mest traditionsbundne klub.

I sommerhalvåret træner alle holdene på en græsbane og i vinterhalvåret rykker holdene indendørs i en hal.

Der er træning hver lørdag fra 11:30 – 12:30. DBU app. ”Fodbold” (også kaldet Kampklar) bruges til al kommunikation omkring træning mm.

 

Tilmelding og Kontingent

Giv Martin et kald på mobil 2030 5457 og snak om mulighederne for prøvetræning.

Normalt afprøver nye spillere 2-3 træninger før der snakkes kontingent og før der behøves at købe fodboldudstyr. Kontingentet er 200 kr./halvårligt