Menu

5-2 til serie 4s absolutte 1’er over et tungt og træt Helsinge hold

image
17. maj 2022 kl. 16:02
Sejren lørdag den 14. maj var endnu en i rækken for FIF’s senior 1 hold.
Kampen blev spillet på kunsten i lettere blæsevejr, med en ældre til gammel dommer. Coach Kalle havde selvfølgelig lavet sit forarbejdet og lagde en aggressiv taktik med høj preslinje. Dette udmundede i et flot mål i krogen fra vores alle sammens 10’er, spillet fri af en hårdtarbejdende Riise, allerede efter 6 minutter. Det høje pres gjorde Helsinge meget nervøse, og med deres i forvejen dårlige teknik, var det lige noget for FIF. 9 minutter senere, finder Midde vejen til målnettet, efter at blive spillet i dybden, lige foran feltet, af vores 10’er. FIF er klart overlegne og spiller flot sammen.
I det 25’ minut bliver en grim forteelse begået på vores anfører, Midde. Smør får lov til at sparke på kassen, og efter at have rykket bolden 5 meter frem, skyder han den lige midt i målet, så målmanden ikke har en chance for at tage den. 5 minutter efter, og det høje pres fra FIF får igen Helsinge til at se meget dumme ud. På et hjørnespark finder Midde, vores 10’er helt bagerst i feltet, der nemt og yndefuldt sætter hoved på, og bum 4-0. Til sidst i første halvleg kan man se at det høje pres tager lidt på kræfterne og Helsinge begynder så småt at komme lidt ind i kampen. De bliver dog hurtigt straffet da Ti fisker bolden til sig og slår en lang til Midde, som sparker den stille og roligt over målmanden. 5-0 og kampen ser mere eller mindre ud til at være lukket inden anden halvleg. Desværre formår Helsinge at fremtvinge et mål i det 44’ minut, på et frispark der går over forsvaret og forbi Mundt. En 70/30% mellem Ti og Svarrer.
Anden halvleg blev desværre ikke så mindeværdigt eller målrigt. Spillet er lidt mere rodet og folk er trætte. Helsinge formår at lave et par svinestreger, som der da også bliver kvitteret tilbage for. Efter en flot tunnel af Ti, et gult kort til Filip, og nogle vilde sparkefinter fra Helsinges nummer 5, får Helsinge et mål i 80’ minut, som jeg ikke en gang kan huske hvordan var. Alt i alt en flot kamp fra FIF, der endnu er ubesejret.
Referat skrevet af dagens Man of the Match: Frederik Blicher
Luk