Menu

Hillerød Cup 2022

image
11. maj 2022 kl. 09:03

Lørdag den 30. april 2022 havde FIF indbudt KBK, Hillerød Fodbold og Ålholm til Hillerød Cup 2022.

 

Fokus var at mødes til et lidt anderledes stævne i byen, hvor vi ønskede at samle byens hold til en fodbolddag med fokus på hygge og hvor børnene kunne møde dem man går i klasse eller skole med.   

 

Vejret var med os, og det blev en dejlig dag med solskin, pølser på grillen, kage og kaffe i Tutten og godt humør på sidelinjerne.  

 

I alt 8 hold var tilmeldt og ca. 60 spillere plus forældre, bedsteforældre, søskende mv. var mødt op for at støtte holdene, så der var dejligt meget liv på banen bag klubhuset.   

 

Der var to puljer med 4 hold, og der var rigtig gode kampe, hvor der blev fightet godt på alle hold. De to hold der blev nr. 1 i hver pulje mødtes i finalen. De to FIF hold blev nr. 1 i hver pulje og mødtes i finalen. Efter ordinær tid stod det 0-0 og vinderen skulle derfor findes ved straffespark. Det var rigtig spændende.  

 

Alle hold fik medaljer med hjem og der blev uddelt bronzemedaljer til alle hold på nær de to finalehold, der fik tildelt hhv. sølv og guld. Det var stor glæde over at alle fik en medalje med hjem. 

 

Vi har fået rigtig god respons fra alle de deltagende parter til stævnet, og der er allerede fremkommet ønske om at vi gentager succesen i 2023 ⚽️🙂 

Luk