Menu

Senior 3 vandt 4-0 i velspillet kamp

image
30. maj 2022 kl. 17:59

Efter en meget livlig start med gode forsøg i begge ender, bragte Oliver Nordentoft FIF foran efter 10. min. Oliver modtog en flot spilning på over 50 meter fra Thor Filtenborg.

Kampen bølgede lidt frem og tilbage, og kun godt målmandsspil fra Markus Døllner forhindrede en udligning.Men et minut før pausen FIF øget til 2-0. Oliver Nederschier fandt Oliver Nordentoft på kanten af feltet. Nordentoft sparkede bolden på overliggeren, og Casper Rainer var hurtigt over bolden, og sparkede den resolut hårdt ind bag en chanceløs målmand.

Straks fra 2.halvlegs start, satte FIF sig på kampen. Et par gode muligheder løb ud i sandet, men det blev 3-0, da en velspillende Jens Christian fandt Oliver Nederschier på midten. Oliver afdriblede 3 modstandere og lavede en maskeret aflevering til Oliver Nordentoft, der let kunne chippe bolden over en fremadstormende målmand. Helt fortjent efter 2.halvlegs start.

Der skulle dog kun gå 6 minutter før Bytoftens målmand igen måtte tage bolden uden af netmaskerne. Mikkel Bang spiller bolden i dybden til Tobias Nielsen, der på baglinjen dribler imellem to modstandere, og med en flot yderside finder Gustav Jensen på bagerste stolpe. Gustav takker for det meget flotte oplæg ved at flugte bolden ind uden chance for målmanden.Selvom, der var flere gode muligheder, så blev det ikke til flere mål. Det var en god dommerpræstation, hvor de to velspillende hold, fik lov til at spille fodbold.. FIF vil gerne takke alle de fremmødte tilskuere, der var med til at skabe en god atmosfære hele kampen igennem.

Luk